Dynamisk Routning

/Dynamisk Routning
Dynamisk Routning 2017-10-05T14:20:34+00:00

For dynamisk routing, kan pakker kanaliseres til en anden vej (rute) af routere med det samme, hvis stien anses for at være bedre egnet til at nå den ønskede destination. For eksempel, hvis en destination kan være nås gennem flere ruter, vil routerene selv konfigurere sig til at dirigere de pakker til den korteste vej til rådighed. Fx hvis en destination kan nås igennem flere forskellige ruter, så vil routere de fleste gange selv ha’ oprettet en route til pakkerne, for at få dem til deres destination via den korste rute tilgængelig, i dette tilfælde referere en “korteste rute” til en rute med færre hop, ikke at forveksle med en kortere rute i afstand.  Routere re-programerer deres routnings tabeller med kommunikation med hinanden via dynamiske routnings protokoller. Ved dynamisk rutning er det rutnings protocollen der opererer på routeren der står for at lave, vedligeholde og opdatere det dynamiske routing table. Ved statisk rutning er dette administratoren der manuelt skal stå for dette.

I blandt de mest kendte protokoller findes “Routing  Information Proctocol” (RIP), “Open Shortest Path First” (OSPF) og “Border Gateway Protocol” (BGP). Jeg har beskrevet disse protokoller under netværk, men da de er dynamiske protokoller kommer nogen af dem nu her igen.

OSPF

  • OSPF eller Open Shortest Path vil altid søge efter den hurtigste rute og ikke den korteste (lidt misvisende protokol navn), Routere der bruger OSPF vil tjekke efter status på andre routere de har adgang til, ved at sende dem en “besked”. Via denne besked de kan få informationer om en anden router så som, router status og om den er online. Med hensyn til OSPF kan den finde alle de ruter der er tilgængelige, ikke bare til at finde den korteste rute, men også til load balancing. Load balancing kan bruges til fx at dele et data jævnligt over de ruter der er tilgængelig til en destination. OFPF bruges primært på små netværk og er centralt administreret.

BGP

  • BGP eller Border Gateway Protocol bruges primært på meget store netværk, så som internettet og er klassificeret som en external gateway protocol, i modsætningen til OSPF som er en interior gateway protocol, kan BGP både være external eller internal. Internal BGP er hvor protokollen bliver brugt af en samling routere og klienter under sammen administrationsenhed, kendt som et autonomous system. Den external BGP er hvor protokollen kører to forskellige systemer. GPG er mere kompliceret end OSPF, da den bruger forskellige attributter til at bestemme den bedste vej.